Nyt

Orientering:

10. juli 2023,
Udbedring af skader ifm. altanarbejdet
Først en lille påmindelse: onsdag d. 12. juli bliver skader, der endnu ikke er udbedret eller hvor der mangler en endelig afklaring, besigtiget. Hvis man indenfor fristen d. 22. juni har anmeldt skader, der endnu ikke er udbedret, skal man være hjemme onsdag d. 12. juli i tidsrummet 7.30 – 12.00.
Balco har varslet dette med besked i jeres postkasser, hvis I har meldt skaden rettidigt ind. Hvis I ikke har mulighed for at være hjemme, kan I aflevere en nøgle med navn til varmemester senest d. 11. juni.
 
Bestyrelsens åbningstider henover sommeren
Vi minder lige om, at bestyrelsen kan træffes i bestyrelseslokalet på følgende tidspunkter:
     Onsdag d. 19. juli – 18,00 – 19.00
     Onsdag d. 02. august 18.00 – 19.30
     Onsdag d. 16. august 18.00 – 19.00
 
Brug af gårdene og fællesfaciliteter
Der er mange, der bruger Facebook-gruppen til at meddele, at de ønsker at benytte områder og faciliteter i gårdene på bestemte tidspunkter til fødselsdage eller andre arrangementer. Ord som “booke” og “reservere” har den vej sneget sig ind, og det virker lidt uklart, hvad der egentlig gælder omkring brug af disse faciliteter.
 
Som beboere i foreningen skal vi alle have glæde af at kunne benytte grillområdet og de andre fællesfaciliteter i gårdene. Det er derfor ikke muligt at booke eller reservere områder til fødselsdage eller andre private arrangementer og lægge beslag på områderne, så andre beboere ikke kan benytte dem frit.
 
Når man bruger gårdene, skal man altid vise hensyn til andre beboere og rydde op efter sig. 
 
Efter klokken 22.00 skal der være nattero.
 
Vi savner stadig e-mailadresser på mange beboere.
Vi vil rigtig gerne have mailadresser på alle beboere – så hvis I vil være søde at sende en e-mail til info@ab- lyshojgaard.dk med jeres navn, lejlighedsnummer og den e-mailadresse, I ønsker at oplyse til foreningen.
 
02. maj 2023,
Den ordinære generalforsamling, afholdt den 27. april 2023. Årsrapport for 2022, budget for 2023 og referat fra den ordinære generalforsamling kommer snart under Dokumenter.
 
Opfølgning på forslag under punktet eventuelt:
    *Maling af opgange – vi indhenter tilbud fra Bjarne Mathiassen og undersøger også, hvad der anbefales ift. farver.
 
    *Kommunens gårdforskønnelsespulje – vi undersøger mulighederne ift. kommunen og hører erfaringer fra en forening, der har haft et sådant projekt.
 
    *Genetablering af planter ved gadedøre – hvis nogen har lyst til at tage initiativ ift. et projekt, der i første omgang udtænkes og derefter kan udføres med foreningens hjælp, er de velkomne til at drøfte det med bestyrelsen på en kommende åbningsdag.
 
   *Sommerfest – beboere, der har lyst til at planlægge en social komsammen i foreningen, opfordres til at tage kontakt til bestyrelsen, så vi sammen kan få et arrangement ført ud i livet.
 
Arbejdet med færdiggørelse af portene er planlagt til uge 19 2023.
 
Vores altanleverandør Balco forventer at afslutte altanprojektet d. 2. juni 2023 – der er allerede igangsat et forløb, hvor eventuelle udeståender omkring udbedring af gulve og andre skal afklares.
 
04. juli 2022,
Alle gadedøre er nu udskiftet og forsynet med briklåsesystem. Kælderdøre og loftdøre er ligeledes forsynet med briklåsesystem.
Alle nøglebrikker giver adgang til Bredahlsvej 14, gadedøren, kælderdøren mod gaden og kælderdøren mod gården.
Nye porte er bestilt og bliver forsynet med briklåsesystem. Alle nøglebrikker vil give adgang til begge porte.
 
28. april 2022,
Den ordinære generalforsamling, afholdt den 28. april 2022. Årsrapport for 2021, budget for 2022 og referat fra den ordinære generalforsamling kommer snart under Dokumenter.
 
30. juni 2021
Den ordinære generalforsamling, afholdt den 30. juni 2021.  Årsrapport for 2020 og budget for 2021 kan hentes på foreningens hjemmeside under Dokumenter.
Referat fra den ordinære generalforsamling kommer snart, se under Dokumenter.
 
22. september 2020
Den ordinære generalforsamling, del 2,  afholdt den 21. september 2020. 
Referat fra den ordinære generalforsamling, del 2, kommer snart, se under Dokumenter.
 
25. august 2020
Den ordinære generalforsamling, del 1,  afholdt den 24. august 2020.  Årsrapport for 2019 og budget for 2020 kan hentes på foreningens hjemmeside.
Referat fra den ordinære generalforsamling, se under Dokumenter.
 
07. juli 2020
Vær opmærksom på, at altanerne mod gaden og altanerne mod gården ikke må benyttes. Se referat fra generalforsamling 17. april 2013, se under Dokumenter.
 
06. juni 2020
Udskiftning af lejlighedsdøre er nu afsluttet. Der er omdelt et notat “Retningslinjer for lejlighedsdøre” , se under dokumenter.
 
04. april 2020
Som følge af den nuværende situation, corona-pandemi, er den ordinære generalforsamling udsat. Når der er klarhed over situationen, fremsendes der information.
 
18. marts 2020
Vedrørende kontortider i foreningen i den kommende tid.
EFTER DEN SENESTE MELDING DEN 17. MARTS 2020 OM ANTAL PERSONER I LOKALER.
Der opfordres til, at i det omfang en henvendelse ikke kræver, at det er nødvendigt at møde fysisk op, at man benytter foreningens mail: info@ab-lyshojgaard.dk.
 
Henvender du dig fysisk, SKAL du holde afstand til de øvrige personer. Der vil være begrænset adgang og plads på kontoret. Du vil kunne opleve, at få oplyst et tidspunkt, hvor du evt. kan komme tilbage.
Håber på jeres forståelse i denne svære tid, vi alle er i. Vi skal passe på hinanden.
 
Kontortider i foreningen er:
         1. onsdag i måneden kl. 18.00 -19.30
        3. onsdag i måneden kl. 18.00 -19.00
Bemærk, at salg kun kan startes op den første onsdag i måneden.
 
Ønsker du at sælge, bedes du meddele dette skriftlige til kontoret, hvorefter du bliver kontaktet af bestyrelsen.
Husk foreningen har en hjemmeside: ab-lyshojgaard.dk hvor diverse informationer, der sættes op i opgangene kan ses.
 
16. marts 2020
Vaskeriet er lukket torsdag den 19. marts 2020 og fredag den 20. marts 2020 for udskiftning af maskiner.  
 
03. marts 2020
Beboermøde afholdt den 03. marts 2020 vedrørende udskiftning af altaner.
På mødet deltog byggerådgiver fra Plan 1 – Cobblestone Architects A/S, som redegjorde for, hvor vi er i processen med Københavns Kommune.  
 
02. december 2019
Ekstraordinær generalforsamling afholdt den 02. december 2019 vedrørende udskiftning af entredøre.
Referat fra den ekstraordinære generalforsamling, se under Dokumenter.  
 
28. oktober 2019
Ekstraordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2019 vedrørende udskiftning af entredøre.
Referat fra den ekstraordinære generalforsamling, se under Dokumenter.  
 
02. maj 2019
Den ordinære generalforsamling afholdt den 29. april 2019.  Årsrapport for 2018 og budget for 2019 kan hentes på foreningens hjemmeside.
Referat fra den ordinære generalforsamling, se under Dokumenter.
 
07. september 2018
De nye vedtægter af 30. april 2018.
Referat se under Dokumenter.
 
19 juni 2018
Årsrapport for 2018 og referat fra generalforsamling 2018.
Se under Dokumenter. 
 
17. juni 2018
Bemærk nye åbningstider for ejendomskontoret fra 1. august 2018.
 
30. april 2018
Den ordinære generalforsamling afholdt den 30. april 2018. 
Referat fra den ordinære generalforsamling, se under Dokumenter.
   
 30. november 2016
Pr. 1. januar 2017 stiger boligafgiften med 3,00 kr. pr m² pr måned fra 39,00 kr. pr m² pr måned til 42,00 kr. pr m² pr måned. Beslutningen blev vedtaget på den seneste ordinære generalforsamling den 28. april 2016 .
Pr. 1. januar 2017 stiger antennebidraget til Yousee Kabel-tv for grundpakken fra 123,00 kr. til 132,00 kr.  pr måned. 
 
28. april 2016
Den ordinære generalforsamling afholdt den 28. april 2016.
Referat fra den ordinære generalforsamling se under Dokumenter.
  
8. december 2015
Ekstraordinær generalforsamling afholdt den 8. december 2015 vedrørende udskiftning af altaner mod gaden og gården.
Balco fremlagde to forslag til nye altaner mod gaden, en åben altan og en glasinddækket altan, mod gården en åben altan samt forslag til altaner til stuelejlighederne.
Referat fra den ekstraordinære generalforsamling, se under Dokumenter.  
  
Lyshøjgård_alt5_1 Lyshøjgård_alt3_3Lyshøjgård_innergård_2
 
 30. april 2015
Den ordinære generalforsamling afholdt den 30. april 2015.
Referat fra generalforsamlingen se under Dokumenter.
 
15. april 2015
Afholdt beboermøde om renovering  af altanerne.
Referat se under Dokumenter.
 
29. oktober 2014
NYT INDBRUD
Så har der igen været indbrud i to lejligheder her i dagtimerne. To døre er sparket ind, men ingen af beboerne var hjemme.
Derfor kontroller at gadedør, kælderdør, loftsdør og portene lukker og låser rigtigt, når du går igennem. Og luk ikke op, selvom de siger reklamer, aviser eller lignende. Åben kun hvis det er nogen du kender, og kontroller at de kommer op.
Det er den mørke tid med mange ikke inviterede personer. 
 
27. oktober 2014
Ombytning  af vaskekort.
Kontoret er åbent igen tirsdag 28. oktober 2014 fra kl. 18.30 til 20.00, for ombytning af vaskekort til vaskebrik.
 
24. oktober 2014
Brug af vaskeriet.
Omlægning af betalingssystemet er blevet forsinket. Det er først muligt at bruge vaskeriet fra mandag den 27. oktober 2014. 
Det gamle vaskekort skal ombyttes til en ny elektronisk vaskebrik. Det vil være muligt at ombytte fra mandag 27. oktober 2014  på varmemesterkontoret i normal åbningstid.  Det gamle vaskekort skal medbringes til ombytning.
 
6. oktober 2014
Vaskeriet lukker midlertidigt.
På grund af udskiftning af betalingssystemet, vil vaskeriet være lukket i uge 43 – fra mandag den 20. oktober til  fredag den 24. oktober – begge dage inklusiv.
 
3. oktober 2014
Udskiftning af varmemåler er afsluttet, og der er uddelt en vejledning til alle.
 
14. september 2014
En gruppe af stuelejligheder har afholdt et opstartsmøde, for at diskutere alternative løsninger for stuelejlighederne i forbindelse  altanrenovering.
 
10. september 2014
Udskiftning af varmemålere er begyndt. De gamle målere,  fordampningsmålere fra ista, udskiftes til elektroniske målere fra Brunata. Det bliver derfor ikke længere nødvendigt at have adgang til lejligheden ved de fremtidige aflæsninger, næste gang forår 2015. Det skulle give en mere præcis opgørelse af varmeforbruget.
 
10. september 2014
Der er fortsat ingen afklaring vedrørende udskiftning af altaner. Der arbejdes fortsat på sagen.
 
Opdateret: 10. juli 2023 ma/jl

Lukket for kommentarer.